Adm. direktør i FranklinCovey nordic approach, Jannick B. Pedersen, skriver blandt andet i forordet til den danske udgave af "7 gode vaner": "Et af de grundlæggende principper i ”Syv gode vaner” er ”indefra og ud”- princippet. Du stiller krav til dig selv om at tage ansvar på samfundsniveau, virksomhedsniveau, familie- og personligt niveau. Men hvis du starter med at ville rette op på verden, har du tabt på forhånd. Opskriften lyder: indefra og ud. Stephen Covey gør meget ud af at fortælle, at han ikke har opfundet de syv vaner, men blot genfortæller visdom. For 2500 år siden skrev Confucius i Da Xue (”Den Store Lære”) i en nutidig formulering: ”For at lede et samfund skal du kunne lede en organisation. For at lede en organisation skal du kunne lede din familie. For at lede din familie skal du først kunne lede dig selv.” Grundtvigs tanker om frihed til ansvar og frihed til forskellighed gælder også her: At lede betyder at tage ansvar. Og det begynder med, at du indser, at du har friheden til at tage ansvar. De første tre og den sidste af de syv vaner handler om at styrke din personlige livskraft. De tre øvrige handler om, hvordan du skaber resultater sammen med andre. Du kan foretrække Cofucius, Grundtvig eller Covey. Men de syv vaner er et fornuftigt redskab for både individer og virksomheder. Vanerne bliver ikke en del af din adfærd, bare fordi du læser bogen. Det kræver mange måneder, før de bliver en del af din adfærd. Og for en god ordens skyld: ”Syv gode vaner” er hverken religion eller trylleformular. Tag det, du kan bruge. Jeg tror, det er meget." Solgt i over 15 millioner eksemplarer og oversat til 38 sprog. Produkt Detaljer - Paperback: 384 sider
- Forlag: Que; 2Rev Ed edition (November 20, 2002)
- Sprog: Engelsk
- ISBN-10: 0789728966
- ISBN-13: 978-0789728968
|